1. holdet tabte 3-5 til førerholdet fra Skanderborg. Et nederlag af den type, hvor marginalerne gik den forkerte vej. I toppen blev der præsteret helt utroligt. Bjørn Møller Ochsner bekræftede sin fremragende form med gevinst mod Jonas Bjerre, landets nr.1.
Karsten Rasmussen kom lige med som reserve og gik bare ind og spillede ubesværet remis mod Mads Andersen med 2612. Vildt.
Dermed var der en meget reel chance mod stærke Skanderborg. Men ifølge spillerne blev en række lovende/lige stillinger i midterfeltet sat over styr til sidst. Under alle omstændigheder viser holdets spil og gode sammenhold med meget få og velbegrundede afbud, at vi har et meget stærkt 1.hold der kan spille med i den øverste top.
Det kan nævnes, at topscorer Erik Sobjerg med 3½/4, Den Jyske Tal, har en ratingpræstation på smukke 2479, mens Bjørn med sine flotte 3/4 på det meget svære 1.bræt er helt oppe på eventyrlige 2673. Wow.