2. holdet, som spiller i næsthøjeste division, 1. division, gr. 2, vandt 5-3 mod Nørresundby. Dermed ligger holdet på særdeles hæderlige 50%.
I 1. division er det stadig individuelle point der tæller, i modsætning til Skakligaen hvor man i år og næste år spiller med matchpoint. 2. holdet ligger med 12/24 på en udelt 4. plads. Vi har i samtlige 3 kampe scoret over forventet. P.t. har vi i alt præsteret 3.31 point over vores forventede score. Det er simpelthen bare utrolig godt. Nu er vi skakspillere som regel ret gode til at pive, men vi må være ærlige og sige, at der var medvind på cykelstien mod Nørresundby. I hvert fald på de to øverste brætter.
Jacob Arnbjerg har skrevet en fin reportage: 1. John mødte stærke Per Andreasen, som med de hvide brikker fik pres i c-linjen – hjulpet af en stærk springer i centrum. John stod ganske presset, og hvid kunne formentlig have konverteret på flere tidspunkter. Men John fik fremtvunget et slutspil med konge og springer mod konge, springer on g-bonde. Udfordringer var, at Johns konge var i risiko for at blive afskåret. Det blev dagens længste parti, og tungen skulle holdes meget lige i munden til det sidste. Flere gange truede hvis med at bytte springer, hvilket ville have betydet gevinst med det samme. John var dog yderst præcis i placeringen af sin egen konge, og til sidst indså Per, at en remis blev resultatet. Flot kæmpet.
2. Jakob spillede dagens næstlængste parti. Begge kongestillinger var noget luftige, og dette mens der stadig var tunge brikker på brættet. Det ene øjeblik så det ud til Jakob med de hvide havde angreb; det næste var det sort der truede. Det endte med at Jakob havde dronning og springer mod dronning og tårn i en finurlig stilling, hvor hvids dronning var meget aktiv (og truede med evigskak) mens hvids springer var passiv som eneste forsvarer af den hvide konge. Objektivt var det nok tabt for Jakob, men al kredit skal gives for at presse modstanderen hele tiden. Og så skete det skam; den sorte konge var i skak og tog et fatalt skridt op ad brættet – og så kunne Jakobs springer (som ikke havde rykket sig i de sidste 10 træk) levere en gaffel og vinde sorts dronning. Faktisk kom det aldrig så langt; Jakobs modstander placerede kongen, men indså så straks til sin store rædsel hvad han havde gjort. Så i stedet for at trykle på uret blev det et håndtryk til Jakob.
3. Kresten fik vist dagens første point, da han tog remis med de sorte. Dette var klart godkendt – ikke mindst da Kresten stod lidt under på brættet. Altid fornuftigt at komme hurtigt på tavlen.
4. Jesper Mygind spillede bare en flot parti. Han byggede solidt op, og da modstanderen overså en taktisk springer-manøvre, vandt Jesper en helt afgørende bonde i centrum. Derfra var det et stilstudie i hvordan man afbytter brikkerne mest favorabelt for derefter at lade den ekstra bonde blive spilafgørende. Modstanderen gav op i en stilling hvor Jesper stort set havde fremtvunget noget der mindende om træktvang.
5. Michael spillede mod 86-årige Børge Pedersen, der dog viste at alder i skak ikke nødvendigvis er en hindring. Michael fik på et tidspunkt løber og 2 bønder for et tårn, og således gik man ud i et slutspil som det vist kun var Michael med de sorte der kunne vinde. Men om det så var vundet er en ganske anden sag. Set udefra så det altid ud til, at hvid kunne holde sort fra at skubbe bønderne frem. Så det blev en (nok korrekt) remis.
6. Jesper Hammer er dæleme svær at slå. Og selvom sort pustede sig fint op – med både løber i diagonalen og aktivt dronning i a-linjen – så lignede det at Jesper havde fint styr på tingene. Sort fik i hvert tilfælde aldrig et rigtigt angreb sat ind, og man enedes om remis.
7. På bræt 7 sad Jacob Arnbjerg med de sorte brikker. Det blev lukket siciliansk (Portland attack), hvor sort spiller løberen til g7 og venter med at rokere. Hvid kunne heller ikke beslutte sig for hvor kongen skulle hen, og det endte med at damerne hurtigt kom af brættet. Dette tog reelt set brodden af det hvide angreb, og i stedet fulgte et kompliceret midtspil hvor sort forsøgte at gøre løberparret gældende, mens hvid dansede med sine heste på kongefløjen. Det blev dog hurtigt klart, at den sorte stilling var bedst, og op mod træk 40 gik det stærkt. De sorte løbere dominerede og der blev skabt to forbundne fribønder i a og b-linjen. Jacob fandt en forceret sekvens hvor den ene løber gav sig selv for den hvide springer. Men tilbage var der frit løb for a-bonden – som havde mere end rigelig hjælp fra et tårn på a8 og en løber på g7 (der stod den godt hele partiet!).
8. Robert Skytte debuterede på bræt 8 – om det er den yngste spiller i 1.divisions historie kan andre måske hjælpe med at afklare – men det var i hvert tilfælde ungdommen overfor erfaringen mod 75-årige Per Grevlund. Og desværre var det erfaringen der vandt. Robert spillede flot og de fik et tårnslutspil – men hvor sort havde initiativet og en svag hvid a-bonde at angribe. Robert kæmpede til sidste træk, men det var forgæves. Sort spiste stille og roligt de hvide bønder, og der var ikke noget at stille op. Men en rigtig fin debut af Robert; der kommer til at være mange divisionskampe i den unge mand.