Senior-VM: Uffe Vinther-Schou med i toppen.

Efter 8 runder af Senior-VM i det vidunderskønne Assisi, Italien, er Uffe med helt i toppen af mesterskabet i + 50 gruppen. Med tre sejre på stribe har Uffe nu 6point af 8. mulige. Lige nu giver det en 9. plads blandt 148 deltagere. I et tæt felt er der absolut klare medalje muligheder, måske endda en lille vinderchance. GM Ivan Morovic, Chile fører med 7p. Altså 1 point foran Uffe. Desuden er der to spillere med 6½ og så en solid flok med 6p. Deriblandt Uffe, der i dag har sort mod GM Milos Pavlovic på bræt 4.

Uffe er seedet 14 i feltet er således meget fornemt med fremme i forhold til sin seedning. Partiet bør kunne følges live på bl.a. Chess24 men også turneringens hjemmeside.

Vi hepper!