35th European Chess Club Cup

Af John Rendboe

Efter mange års tørke fra de store europæiske holdturneringer havde klubben igen kvalificeret sig til skakkens svar på Champions League med en bronze placering i 2019.

Spillestedet var vel så eksotisk som det kunne blive, indenfor de europæiske grænser; Ulcinj, Montenegro.

Det skulle blive en spændende rejse, som flyselskabet rykkede uden begrundelse, men sådan er det nok bare med Serbian Airlines. Så blev det da også til en slags overnatning i Beograd, hvor vi sov et par timer, fuldt påklædte, inden morgenfly til Montenegro.

For mit vedkommende, var det tredje gang jeg var med til sådan en kæmpe holdturnering. Og det er lidt fantastisk. Store dele af verdenseliten er der. Af en eller anden grund synes det obligatorisk, at flyet lander langt fra spillestedet og så følger en lang bustur. Men det har også sin indbyggede hygge. De to andre gange har det været kæmpe busser, hvor man som glad amatør har kunnet lade øjnene vandre og tælle verdensstjerner blandt spillerne. Denne gang var det dog kun en lille bus, som vi næsten havde for os selv. Dog sad der en langhåret knægt tæt omslynget med en pige bagest i bussen. Knægten viste sig at være Ungarns nr. 1: Rapport.

Selve spillestedet var et klassisk østeuropæisk feriested med all inclusive mad. Brochuren havde lovet mange herligheder, men stort set alt var lukket, da vi ankom i november. Til gengæld var der utrolig meget storm og tordenvejr. Prisen på 89 euro pr. nat smagte lidt af optrækkeri. All inclusive maden som mange sætter pris på, formåede at sende et par af os til seriøs tælling.

Nå, til skakken.

I første runde fik vi lov til at spille i det fine rum. For år tilbage spillede alle i et kæmperum, hvilket gav mulighed for os amatører rent bogstaveligt, at gnubbe albuer med Anand, Ivanchuk og den slags typer. Det går ikke mere. Så det gjaldt om at komme derind, hvor de øverste hold var. Vores modstandere var italienske mestre. Navnet var utrolig nemt: Obiettivo Risarcimento Padova Sådan set et okay hold, hvor de lod ham den langhårede Rapport (2752) sidde over. Adams (2692), Vallejo Pons (2694), Jones (2663), Saric (2650), Vocaturo (2615) og Brunello (2549) skulle nok klare ærterne. Og det gjorde de også. Men ikke uden sværdslag. Vi havde ingen reserver, så vi stillede op i vores diamantformation:

  1. Rasmus Skytte 2373
  2. Jan Sørensen 2395
  3. Uffe Vinther-Schou 2361
  4. Erik Søbjerg 2289
  5. Søren Søgaard 2248
  6. John Rendboe 2119

Rasmus var sindssygt godt forberedt mod Adams. Et parti han nok præsenterer i klubben. Som en smagsprøve kan man se partiet med kedelige computer noter:

https://www.chessbomb.com/arena/2019-european-club-cup/01-Adams_Michael-Skytte_Rasmus

Det blev remis. I de øvrige partier var der også gang i særdeles hård kamp. Uffe virkede færdig mod Gawain Jones. Men dette parti lærte i hvert fald mig, hvor svær slutspilsteknik er, selv for folk der lige har haft 2700. Pludselig var Uffe helt med, men ahhhrrrr, så gled også han i smørret. Søren Søgaard havde vist nok virkelig fat, da han overså noget banalt. Selv fik jeg et figenblad pres mod Brunello, som jeg fastholdt indtil han tilbød remis i en død stilling. 1 – 5.

Vores næste modstandere var også italienere, Arrocco, men af en anden kaliber. Vi vandt 4½ – 1½.

Nu sad vi på bræt 10, lige under det fine rum. En sejr ville nok sende os tilbage til rummet, hvor man gik i jakkesæt. Og muligheden var der. KGSRL Gent havde Romain (2635) som nr. 1 – og han var i strålende form. Men resten var til at tale med. Det lykkedes lige præcis ikke, det var de der marginaler, som ikke var med os. 2½ – 3½.

I fjerde runde mødte vi Rochade Eugen-Kelmis. Vi var sørme favoritter, med 7.5 Elo point mere i snit, men igen blev det ved lige ved og næsten 2½ – 3½. På dette tidspunkt var effekten af all-inclusive buffet, tre gange daglig, ved at kunne mærkes. Det var godt toiletterne var indenfor rækkevidde!

I femte runde mødte vi nogen vi kendte: Hillerød. Det lykkedes at spille en okay match og vinde klart: 4½ – 1½.

Næste gang var det Drejtesia. Med et snit på 2186 det svageste hold vi mødte – på papiret. Men mange af disse mindre kendte spillere er simpelthen vildt luskede og har for øvrigt ofte kun lige fået et ratingtal, selv om de kan være modne af alder. Vi tabte i hvert fald 2½ – 3½.

Til sidst stod der svensk på menuen, Wasa. Men der blev ikke pølset nok. Vi tabte 2 -4.

Alt i alt blev vi en beskeden nr. 56 af 66 hold. Der var dog mange lyspunkter. Man skal være helt klar over, at ratingtallene ikke fortæller hele sandheden om mange af disse hold. Der kæmpes helt vildt på mange af de nominelt svagere hold, hvor turneringen er årets absolutte højdepunkt.

Holdets præstationer med TPR efter scoren:

  1. Rasmus 2 ½/7 (2351)
  2. Jan Sørensen 3/7 (2334)
  3. Uffe 3 ½/7 (2341)
  4. Erik 2/7 (2115)
  5. Søren 4/7 (2252)
  6. John 4 ½/7 (2204)

Og hvem vandt? Ja, det giver sig selv. Da vores modstandere i første runde havde vundet en lidt heldig storsejr over os, var deres vej til mesterskabet banet. Padova er europamester for klubhold i skak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *