Pressemeddelelse: Aarhusianere til Skak-OL

Jakob Vang Glud og Maria Vasova fra Aarhus Skakklub/Skolerne er med til Skak-OL i Georgien! De to aarhusianere er blevet udtaget til at repræsentere Danmark i verdens største holdskakturnering.

Og det endda helt i top. Jakob er nr. 1 for det danske landshold i Åben række, mens Maria er nr. 2 hos kvinderne.

Skak-OL er den største og suverænt vigtigste begivenhed i holdskak. Siden 1927 er verdens bedste blevet samlet hvert andet år for at afgøre hvilken nation er den bedste i verden. Nu er turen kommet til fjerne Batumi i Georgien som værtsted. I aften, søndag, er der åbningsceremoni og mandag går det løs med den første af 11 runder.

Der spilles i Åben række og Kvinderække. Turneringen afvikles som landskampe, hvor den enkelte landskamp er summen af fire individuelle partier. I en landskamp mod England ville det fx være Danmarks nr. 1 mod Englands nr. 1 og så fremdeles. Pointene lægges sammen.

At spille som nr. 1, er altid et særlig stort ansvar, her skabes forbilledet for hele holdet. Derfor er det også ekstra flot at se nr. 1 i Åben række komme fra Aarhus. Jakob Vang Glud, 30 år og stormester, bosat i Aarhus, er i år vendt tilbage til Aarhus Skakklub/Skolerne. Mens Jakob på en måde er gammel i gårde, er 20-årige Maria ganske ny. Hun har tidligere repræsenteret Bulgarien, men har boet et par år i Danmark, hvor hun har studeret på UC Nord. Hun er nu optaget på Aarhus Universitet og har slået sig ned i byen, som hun også fremover vil repræsentere i skakkens verden.

John Rendboe

Festuge-skak i Aarhus

Den traditionelle Festugeturnering fik efter en del år i lavt gear, et tiltrængt boost i år. Bellevue-hallerne var en flot, om end ikke støjfri ramme om den almindelige turnering i perioden 14.-16.september. Men allerede fra d. 8. september spillede de allerbedste, udvalgt til en særlig GM-turnering, hvor de første 7 runder blev afviklet på vor hjemmebane i Chesshouse på Katrinebjergvej. Her var klubben repræsenteret af IM Rasmus Skytte. Og det blev en flot repræsentation. Godt nok løb den lange tysker, Martin Zumsande, med 1.pladsen, men Rasmus opnåede en smuk, delt 2.plads med den ukrainske stormester, Gritsak. Længere nede i feltet finder vi forhåndsfavoritterne, dansk/bulgarske GM Chatalbashev og den græske teorigud, Vasilios Kotronias, som udover at være stormester som aktiv spiller er en af verdens bedste teoretikere og skakbogsforfattere. En smuk præstation af Rasmus, sådan set den bedste et medlem af klubben har præsteret i år.

 

IM Rasmus Skytte

 

Slutstillingen i Aarhus Festuge GM–turnering

1 IM Martin Zumsande 8
2-3 IM Rasmus Skytte og GM O. Gritsak
4 GM V. Kotronias 5
5-6 GM Chatalbashev og IM M. Antonsen
7 FM M. Matthiesen
8-9 FM F.B. Olsen og L. Pajeken 3
10 Peter Grove

 

Aarhus Festugeturnering

Den øvrige del af turneringen blev spillet som en Open, hvor alle fra begynder til danmarksmester kunne deltage. Og det gjorde de! Danmarksmesteren, Bjørn M. Ochsner, stillede op som favorit, men måtte udgå pga. sygdom.

Turneringen blev afviklet efter den svenske model. Gennem (mindst) 50 år har man i Sverige afholdt store, åbne turneringer på den måde, at første del, typisk 4 runder, spilles fredag aften som hurtigskak, og så spiller man rigtig skak, 2 x 2 runder, lørdag og søndag.

Denne model er pludselig blevet populær i Danmark og har nu sågar nået de aarhusianske breddegrader.

Aarhus Skakklub/Skolerne stillede med IM Uffe Vinther-Schou, IM Tobias Christensen, Jakob Bjerre Jensen, FM John Rendboe og Henrik Ochsner bag startsnoren.

Efter de 4 hurtigskakrunder fredag aften havde vore folk opnået følgende:

Uffe: 3½, Tobias: 3, Jakob: 2½, John: 2, Henrik: 1½

Hvilket i weekenden blev suppleret op med:

Uffe: 3p, Tobias: 2½, Jakob: 3, John: 3, Henrik 2½

I alt blev det således til:

3-7 IM Uffe Vinther-Schou 6
8-15 IM Tobias Christensen
8-15 Jakob Bjerre Jensen
16-16 FM John Rendboe 5
40-55 Henrik Ochsner 4

Der var 96 deltagere.

Alt i alt pæne præstationer af  klubbens spillere, der til sammen delte et rating-overskud på 24 point.

Og når man kigger i de gamle krøniker, ser man sørme, at det var den første individuelle, ratede turnering i klassisk skak, Uffe havde spillet i 15 år! Velkommen tilbage til topskakken!

John Rendboe