John Filip Rendboe
tirsdag den 29. december 2009

To af klubbens spillere, Bo Jacobsen og Bjørn M. Ochsner bruger juleferien på skak.

Bo, der efter sin fornemme 5. plads ved Senior-VM, må betegnes som klubbens svar på Korchnoi, deltager i Rilton-Cup, helt oppe i Stockholm. Turneringen er særdeles stærk, måske den stærkeste af de mange juleturneringer i Nordeuropa. Bo er seedet som nr. 35. I første runde blev det til et nederlag med de sorte mod GM Rozentalis (2611), mens Bo i 2. runde vandt over Josef Ask (2183) med de hvide. I dag venter en modstander på 2185.

Bjørn deltager i Øbro nytår, hvor han med 3/4 ligger pænt. Bjørn har hvid mod David Bekker-Jensen i dag.